Høje Taastrup redder liv
Medarbejderne tog ansvar.
Det gav en førstepræmie. Sygefravær reduceret fra 15 til 8 dage.
88% deltagelse
41 % har sænket “det lede” kolesterol
47 % har tabt sig
Mange udiagnosticerede kom i behandling
Resultater fra sundhedsforløb i Høje Taastrup fik Sundhedsordfører og Sundhedsministerens rosende kommentar – Et blændende godt initiativ!
Strålende initiativ, siger Sundhedsministeren
88 % takkede ja til det første sundhedstjek
CardioLab fandt 89 forhold, der krævede opfølgning hos egen læge. 10 ansatte havde udiagnosticeret diabetes, forhøjet blodtryk eller kolesterol.
5 ansatte takkede ja til opfølgende sundhedstjek
- 52 var henvist til egen læge. 60 % fulgte op hos lægen, 40 % hos CardioLab
- 10 er startet i behandling, mens andre følges af egen læge
- 47 % har tabt sig
- 64 % har reduceret livvidden
- 41 % har sænket deres LDL-kolesterol gennem behandling og livsstilsændringer
Udfordring
UdfordringFlere af Driftsbyens ansatte blev ramt af livsstilsbetingede sygdomme. Overvægt, rygning og forhøjet blodtryk fikk langtidssygefraværet til at stige markant. Tidligere sundhedstiltag havde ikke haft tilstrækkelig effekt.
Proces
Opstartsmøde med deling af viden. Sundhedstjek med fokus på livsstil, vaner og lægebesøg ved behov. Opfølgende sundhedstjek. Ledelses fokus på at redde liv bidrog til at skabe en sundere kultur om at passe på hinanden.
Resultat
Sygefravær: Reduceret fra 15 til 8 dage.
Deltagergrad: 88%
Henvisning egen læge: 52 ud af 129
Tilfredshed: Høj
Blev liv reddet? JA
Sundhed på arbejdspladsen
Hvad vil du kunne, når du bliver 76 år
Ligesom mange andre af landets kommuner tilbyder Høje-Taastrup Kommune også sundhedsfremmetilbud som fysioterapi og kiropraktik til kommunens ansatte, men de tilbud bed folkene i Driftsbyen ikke på.
Da ledelsen i Høje-Taastrup Kommune blev bekendt med det stigende sygefravær i Driftsbyen, blev Tom Söderhamn bedt af kommunens tekniske om at løse problemet.
– Jeg sagde til ham, at jeg kunne gøre to ting: Enten kunne jeg fyre de langtidssygemeldte, men det mente jeg ikke, vi kunne være bekendt at gøre ved folk, der har været hos os i 40 år. Eller også kunne jeg bruge nogle af de overskydende penge fra driften af Driftsbyen på et frivilligt sundhedstjek til de ansatte. Og det fik jeg lov til.
Målet var klart. At få sundere medarbejdere, som også kan arbejde uden at blive syge, når de bliver ældre. I dag skal specialarbejdere jo kunne arbejde, til de er 67 år, selvom de er nedslidte efter at have lagt fliser i 40 år.
Tom Søderhamn, Driftschef Høje Taastrup Driftsgård
Artikel i A4 Arbejdsliv
Den 59-årige specialarbejder Steen Bodenskjold har tabt sig 20 kilo og er kommet i behandling for type 2-diabetes efter sundhedstjek.
– Før CardioLab gik jeg ikke til lægen, med mindre jeg havde ondt, og der kunne gå lang tid, hvor jeg ikke var der, siger Steen.
Læs artikel i A4 Arbejdsliv “Specialarbejderen Steen vejer 174 kilo: Mange ved godt, at der er noget galt”
Virker sundhedstjek?
Ja, som langsigtet indsats på arbejdspladsen
Thommas Nielsen, tillidsrepræsentant, medlem af MED-udvalg.
– To af vores kolleger har været ved at skvatte om med hjertestop og blodprop i arbejdstiden, så alfa omega hos os er at blive opmærksom på, at der findes andre sygdomme end bare at brække benet. Der er sgu mange ting, der kan gå galt, og det har været en øjenåbner for os herude.
– Egentlig kunne man jo sige: ‘Hvorfor fanden skulle de lave et sundhedstjek på selve arbejdspladsen, når vi nu har alle mulige andre sundhedstilbud fra både kommunen og fra vores fagforeninger?’ Men det her giver mening, fordi det foregår i fællesskabet, hvor vi støtter hinanden, og hvor der er en dialog om det.
– De magiske ingredienser er: Dialog, fællesskab og en pædagogisk tilgang.
Eller som driftschef Tom Søderhamn siger: “Vi er i samme båd her.”
– Det er både tidlig opsporing af sygdomme, men også en inspiration til, hvordan man sammen med sine kolleger får de værktøjer, der skal til
for at kunne træffe nogle sunde valg i hverdagen.
Magnus Heunicke (S), sundheds- og ældreminister
Artikler fra A4 Arbejdsliv om CardioLab
En dansk specialarbejder dør gennemsnitligt, når han er 76 år, og når han går på pension, er han ofte syg. Specialarbejdere får ikke mange raske år, når de går på pension. Når vi screener dem, finder vi ofte prædiabetes eller diabetes. I de tilfælde er risikoen for blodprop fire gange større. Men, vi kan jo forebygge, hvis vi kommer i gang i tide!
Janet Alsø, Adm direktør CardioLab
Sundhedsminister: Sundhedstjek skal rulles ud på landets arbejdspladser
Sundhedstjek på jobbet afslørede livsfarlig hvilepuls: Tom, du har reddet mit liv
Specialarbejderen Steen vejer 174 kilo: Mange ved godt, at der er noget galt
De ligner stærke mænd, men er ofte skrøbelige interview med Janet Alsø, Adm direktør CardioLab
Det er ikke nødvendigt at gå til lægen…
Et af sundhedstjekkene afslørede, at en ansat i Driftsbyen havde en puls på over 250, og han blev sendt direkte i behandling, fortæller Tom Søderhamn
– Han sagde til mig: ‘Tom, du har reddet mit liv’
Sådan sagde Peter Barfod, da Den Mobile Klinik var på arbejdspladsen.
“Det var en stor overraskelse, at mit blodtryk var så højt, for jeg har aldrig haft problemer med helbredet”, fortæller Peter Barfod. “Ulla fra CardioLab har ringet til mig for at få mig til at gå til lægen, ellers var jeg ikke kommet af sted. Synes det var unødvendigt, når jeg løb så meget. Men lægen gav mig nogle piller og jeg har fået lavet et hjertediagram.”
Peter fik lavet et hjertediagram lige før nytår, og det viste heldigvis ikke noget. En anden god nyhed er, at i dag er Peters blodtryk heldigvis på vej ned.
Godt Peter gik til lægen og kom i behandling i tide. Et højt blodtryk kan give blodprop i hjernen.
Blodtrykket viser, hvor hårdt hjertet arbejder og skal ikke være over 140/90, helst under 135/85. Nogen kan mærke et forhøjet blodtryk; hovedpine, hjertebanken og svimmelhed. Men … de fleste mærker det slet ikke. Tjek lige dit eget.
Når mænd bliver sunde sammen
Royal Unibrew
Sundhedsdag hos
Anlægsgartner Gottlieb
