Det lede kolesterol LDL
Hvorfor siger lægen, at LDL skal reduceres med 50%?
En halvering af LDL bruges ofte af din læge som et behandlingsmål, hvis du er i risiko for hjerte-kar sygdomme.
Sundhedsstyrelsens anbefalede niveauer for LDL er:
Raske personer: LDL 3,0 mmol/L
Diabetiker: LDL 2,5 mmol/L
Personer med hjerte-kar sygdomme: LDL 1,8 mmol/L
Hvorfor nu det? Fordi din risiko for alvorlig sygdom falder markant. Nye europæiske retningslinjer anbefaler, at sænke niveauet for personer med en hjerte-kar sygdom yderigere ned til 1,4 mmol/L, hvilket gradvist indarbejdes i Danmark.
LDL-kolesterol og åreforkalkning
Har du udviklet åreforkalkning, så har du en hjerte-kar sygdom. Åreforkalkning er mest fedt, der sætter sig i årerne. Og kolesterol, det er fedt.
Det er derfor, at vi anbefaler, at du skal spise mindre fedt fra landlevende dyr. Helt konkret, kan det være minimælk og max. 10% fedt i hakket kød og pålæg. Spis en sildemad eller et stykke laks hurtigt vendt på panden.
Hvorfor siger lægen, at det lede kolesterol, LDL skal reduceres med 50%?
En ny svensk undersøgelse* baseret på 40.000 patienter fra SWEDEHEART har bekræftet. at risikoen for nye tilfælde af hjerte-kar sygdomme falder markant, når kolesterolet LDL sænkes.
For at nedsætte risikoen for nye tilfælde af hjerte-kar sygdomme sigtes mod hurtigst muligt at nå en halvering af LDL-niveauet og målet er at komme ned til et niveau på 1,4 mmol/L. Det er i overensstemmelse med europæiske kardiologiske anbefalinger, men dog lavere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger i skrivende stund.
*European Heart Journal, Volume 42, Issue 3, 14 January 2021, Pages 243–252