Smagfuld tomatsuppe med fuldkornscroutoner og parmesan
Ingredienser:
2 løg, grofthakkede
3 store fed hvidløg
4 gulerødder i grove tern
4 spsk. tomatkoncentrat
400 g modne store tomater, grove tern
200 g cherrytomater på stilk, skæret i kvarte
8 dl. grøntsagsbouillon
1,5 tsk tørret basilikum (eller 5-6 friske blade)
salt og friskkværnet peber
rapsolie til stegning
4 skriver fuldkornsbrød
1 fed hvidløg i tynde skiver
rapsolie til stegning
Revet parmesanost samt frisk basilikum/persille til pynt.
Alternativt kan de friske tomater byttes ud med to gode dåser hakkede tomater.
Sådan gør du:
1. Varm en lille sjat olie i en stor gryde. Svits løg, hvidløg og gulerødder til løgene er klare.
2. Tilsæt tomatkoncentrat og steg med 1 minut.
3. Tilsæt tomater, bouillon og basilikum og lad simre under låg i 30 minutter. Gulerødderne skal være møre.
4. Mens suppen simrer, kan du lave croutonerne. Skær skorperne af brødskiverne og skær brødet i mundrette tern.
5. Varm lidt olie op i en god slip-let-pande og tilføj hvidløg. Når olien er varm, steger du dine croutoner til de er gyldne og sprøde.
Når croutonerne er klar, lægger du dem på fedtsugende papir som køkkenrulle.
6. Blend suppen glat og smag den til med salt og peber. Tilføj evt. en sjat madlavningsfløde, hvis du ønsker en mere cremet suppe.
7. Server suppen med drys af sprøde croutoner og friskrevet parmesanost.