Stress og blodpropper

CardioLabs guide til forståelse af hvordan stress kan øge risikoen for blodpropper, og hvad du selv kan gøre for at forebygge hjerte-kar-sygdomme.

Hvad er stress?

Stress er en fysiologisk og psykologisk reaktion, der opstår, når en person føler sig presset, overbelastet eller ikke kan imødekomme de krav eller forventninger, der stilles til dem. Stress er ikke i sig selv en sygdom, men en tilstand, der, hvis den varer ved længere tid, kan føre til både psykiske, fysiske og kognitive sundhedsproblemer og i værste fald hjerte-kar-lidelser som blodpropper og hjertesvigt.

Stressreaktionen er kroppens naturlige måde at forberede sig på kamp eller flugt.

Stressreaktionen er en livsvigtig automatisk respons, som hjerne og krop gennemgår, hvis man møder en stor fare, man skal kæmpe mod eller flygte fra.
Reaktionen aktiverer det sympatiske nervesystem og frigiver hormoner som adrenalin og kortisol, hvilket blandt andet øger pulsen, blodtrykket og energiniveauet.

Kortvarig stress naturligt og ikke i sig selv farligt. Problemet opstår, når krop og hjerne ikke får tilstrækkelig tid og mulighed for at vende tilbage til en afslappet tilstand, og “kamp eller flugt”-responsen bliver kronisk. Kronisk stress vil over tid øge risikoen for at udvikle alvorlige, livstruende lidelser som fx blodpropper i hjerte-kar-systemet.

Hvilke årsager er der til stress?

Stress opstår, når en person oplever en ubalance mellem krav og ressourcer. Dette kan både være i arbejdsrelaterede og personlige situationer. Det betyder også at der ikke findes én entydig årsag til stress, da oplevelsen af hvad der forårsager stress, samt hvordan stressen mærkes, er subjektiv og kan veksle fra person til person. Kun du ved præcis hvilke faktorer der stresser dig.

Generelt kan man sige, at mange stressramte angiver årsager som stort arbejdspres med deadlines, konflikter med ledelse eller kolleger, en følelse af utilstrækkelighed på arbejdet eller i privatlivet, vedvarende bekymringer, store livsforandringer eller økonomiske vanskeligheder.

Stress kan forårsage hjertesygdomme:

Langvarig og kronisk stress skal håndteres og behandles før der sker uoprettelig skade som blodpropper og slagtilfælde.

Når kroppens “kamp eller flugt”-respons får blodtrykket til at stige, og det vedbliver at være forhøjet over lang tid, øges risikoen for at udvikle hjertesygdomme, slagtilfælde og andre alvorlige lidelser. Kronisk stress kan også påvirke de naturlige elektriske signaler i hjertet, hvilket fører til uregelmæssig hjerterytme (hjertearytmi), hvilket  også kan være farligt. Desuden viser diverse studier, at personer med kronisk stress har en større tendens til at udvikle åreforkalkning (plaque i blodårerne), samt en øget forekomst af immuncellerne monocytter og neutrofilocytter, som i disse tilfælde skaber en inflammationstilstand i karvæggene.

Samlet set øger disse faktorer risikoen for at få blodpropper som blandt andet forårsager stroke og hjertestop.

Stress og kolesterol

Forhøjet kolesterol kan øge forekomsten af plaque i blodårerne, som hober sig op og skaber blodpropper, hvis de river sig løs og sætter sig fast et mere snævert sted i kredsløbet.

Kroppen producerer selv kolesterol, men får det også indført via fødevarer. 

Hvis man gerne vil nedsætte hvor meget kolesterol der indtages, skal man udover at kigge på kolesterolindholdet også se på indholdet af transfedtsyrer og mættede fedtsyrer, som kroppen vil omdanne til LDL-kolesterol.

Kroppens kolesterolniveauer måles med en simpel blodprøve. Der måles både på det gode kolesterol (HDL), det lede kolesterol (LDL), totalkolesterol og triglycerid. Det er LDL, der laver åreforkalkninger og blodpropper.

Forskning inden for stress tyder på, at der er en sammenhæng mellem kronisk stress og forhøjet kolesterol. Et studie peger på, at personer der lider af langvarige stresstilstande ofte får forringede madvaner og vægtøgning, hvilket i mange tilfælde vil øge niveauet af LDL-kolesterol i kroppen og dermed øge risikoen for blodpropper.

Forskning inden for stress tyder på, at der er en sammenhæng mellem kronisk stress og forhøjet kolesterol. Et studie peger på, at personer der lider af langvarige stresstilstande ofte får forringede madvaner og vægtøgning, hvilket i mange tilfælde vil øge niveauet af LDL-kolesterol i kroppen og dermed øge risikoen for blodpropper.

Et andet studie lavet over 90.000 mennesker viste, at de, der selv rapporterede, at de var stressede på deres arbejde, havde en større risiko for at have forhøjede kolesteroltal. Studiet konkluderede at det kunne skyldes, at de forhøjede niveauer af stresshormonerne kortisol og adrenalin aktiverer frigivelsen af triglycerider, som kan øge kroppens produktion af “det lede kolesterol” (LDL).

Andre risikofaktorer for et forhøjet LDL-kolesteroltal kan være:

• familiehistorik med højt kolesterol
• overvægt/fedme
• diabetes
• rygning