Stort sundhedstjek
Sundhedstjekket kan hjælpe dig med at opdage tidlige tegn på sygdomme som hjertesygdomme, diabetes, højt blodtryk og blodpropper. Jo hurtigere du når at opdage og bremse disse problemer, des bedre muligheder har du for at passe på dig selv og forebygge alvorlig sygdom.
80% af blodpropper kan forebygges.
Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske og derfor rådgiver vi dig ud fra netop din livssituation.
CardioLabs store sundhedstjek indeholder:
- Sundhedstjek
- Ultralydsscanning af begge halspulsårer
Pris 3.295,-

Hvordan foregår et stort sundhedstjek?
Ultralydscanning af halspulsårerne vil afsløre om der er tegn på åreforkalkning (plaque) som over tid vil hobe sig op, og kan rive sig løs og skabe blodpropper i f.eks. hjerte og hjerne.
Alle vores helbredstjek indeholder blodprøver. Vi måler dine differentierede kolesteroltal og dit langtidsblodsukker for at afdække tegn på hjerte-kar-sygdom og diabetes.
Du vil også få målt puls og blodtryk samt få lavet en detaljeret kropsanalyse, som viser din biologiske alder samt sammensætningen og placeringen af muskler, fedt og knoglemasse i din krop.
Du vil med sygeplejersken have en samtale med udgangspunkt i resultaterne af de forskellige undersøgelser, samt et spørgeskema, for at vi kan rådgive dig bedst muligt ud fra din sundhedsstatus og ønsker.
Vi tager både udgangspunkt i vores viden som specialister i hjerte-kar-sygdomme og din mentale velvære for at rådgive dig bedst muligt.
Sundhedstjekket tager cirka 30 minutter.
Vil du vide mere om vores store sundhedstjek?
Telefon: 53 54 05 52

Hvad kan undersøgelsen vise?
Sonografen måler cirkulationen i blodårerne og ser efter udvidelser, ujævnheder og kolesterolaflejringer (plaque). Er der mere forsnævring end man kan forvente i din alder, så har du udviklet lidelsen åreforkalkning (aterosklerose).
Det er en af de hyppigste årsager til udvikling af blodpropper.

Med ultralydsscanning af halspulsåren vurderer vi, om der er indsnævringer eller blokeringer i åren. Indsnævringer kan forekomme på grund af ophobning af fedtstoffer og kolesterol, der sætter sig fast på væggen i pulsåren. Over tid kan aflejringerne rive sig løs og føres med blodet til et nyt indsnævret sted. Det giver begrænset blodgennemstrømning og i værste fald en blodprop.
Blodprøverne giver os med det samme svar på dit langtidsblodsukker, som viser din risiko for diabetes, samt på dine kolesteroltal, som vi tolker sammenholdt med din ultralydsscanning.

Hvad koster CardioLabs sundhedstjek?
Sundhedstjek
En samtale om din livsstil med henblik på optimering. Vi kommer blandt andet omkring dine motionsvaner, din kost, tobak og alkoholvaner.
Vores fokus er din mentale og fysiske sundhed. Frem for alt, hvad du har lyst til at gå videre med.
Du får taget blodprøver, hvor vi ser på kolesteroltal og langtidsblodsukker. Resultaterne indgår i livsstilsamtalen.
Læs mere…
Pris 1.195,-
Stort sundhedstjek
Med ultralydsscanning af dine halspulspulsårer kan du afdække din individuelle risiko for åreforkalkning, der er en af de hyppigste årsager til blodpropper.
Scanningen vurderes i forhold til blodprøveresultater for kolesterol og langtidsblodsukker samt dit blodtryk.
Livsstilssamtalen sætter fokus på det, som du har lyst til at have fokus på.
Læs mere…
Pris 3.295,-
Udvidet sundhedstjek
Undersøgelse for åreforkalkning af halspulsårerne og hovedpulsåre samt udposning i maveregionen. Scanningerne vurderes i forhold til blodprøve resultater for kolesterol og langtidsblodsukker samt dit blodtryk.
Forskning fra Odense og Viborg Hospital viser at undersøgelserne er med til at redde livet på 1 person ud af 169 personer, der bliver undersøgt.
Læs mere…
Pris 3.995,-