Vidste du, at risikoen for at få hjertekarsygdomme afhænger dels af livsstil og dels af arvelige forhold?

En ultralydsskanning af pulsårerne giver et billede af samspillet mellem din livsstil og din tilbøjelighed til at udvikle åreforkalkning og afspejler derfor din fremtidige risiko

Hvor man selv er herre over sin livsstil, så er det umuligt at ændre i ens gener. Det forklarer, hvorfor sunde og raske yngre mennesker kan rammes af en blodprop som lyn fra en klar himmel. Og omvendt, hvorfor nogen med usund livsstil alligevel lever længe.

Er jeg arveligt disponeret til hjertekarsygdomme?
Det kan man ikke vide med sikkerhed. Men er der tilfælde med blodprop i familien; mor, far, søskende eller andre familiemedlemmer, der enten har ramt hjertet eller hjernen, så er der en vis risiko for, at man selv har arvet eller er disponeret for denne tilbøjelighed. Jo flere tilfælde i familien, jo større er risikoen.

Kan jeg blive undersøgt for arvelige anlæg for hjertekarsygdomme?
Man kan blive undersøgt for, om man er ved at udvikle åreforkalkning i sine pulsårer. Åreforkalkning ligger til grund for næsten alle blodpropper og udvikles over årtier, før man mærker noget. Fordi udviklingen af åreforkalkning sker så langsomt, er der også god tid til at standse denne udvikling. En ultralydsskanning af halspulsårerne giver et godt billede af dine pulsårer i hele kroppen. Videnskabelige undersøgelser har dokumenteret, at dem med åreforkalkning langt oftere får blodpropper end dem uden. Og man kan gøre noget for at standse åreforkalkningen (læs gerne indlæg i Berlingske Tidende). Den skal bare opdages i tide! En ultralydsskanning af pulsårerne giver et billede af samspillet mellem din livsstil og din tilbøjelighed til at udvikle åreforkalkning og afspejler derfor din fremtidige risiko

Få vores gode råd til et godt og langt liv.
Guide til en sundere hverdag