Motion
Kan motion give blodpropper – eller forhindre dem?
Motion holder blodpropper på afstand. Motion får:
- Dit blodtryk til at falde og reparerer karvæggen, så risikoen for åreforkalkning og en blodprop mindskes.
- Øger mængden af det gode kolesterol HDL
- Hjælper til vægttab
Hvad kan du gøre?
Fedtet i blodet falder, når du dyrker motion. Triglycerider er fedtstoffer, der virker som energidepot til musklerne, men det kan sætte sig fast i karvæggen. Træning hjælper til at holde karvæggen fin og glat, så fedtstofferne ikke så let kan sætte sig fast. Er karvæggen ru, er der større risiko for blodpropper. Især sukkersygepatienter har ofte en ru karvæg. Motionerer du jævnligt, bliver dine blodpladers evne til at klumpe sammen mindre, hvorfor der opstår færre blodpropper i hjerte og hjerne.
Når du dyrker motion regelmæssigt, falder dit blodtryk. Hver gang blodtrykket falder med 10 mm kviksølv, mindskes risikoen for en hjerneblødning eller blodprop i hjernen med 40 procent. Motion får også hvilepulsen til at falde, så hjertet skånes.