Kend din risiko

Min læge anbefalede, at jeg blev tjekket

Information til læger / The BioImage Study

The BioImage Study
6.000 raske amerikanere blev skannet for åreforkalkning med såvel ultralyd på halspulsårerne og CT af hjertet. Undersøgelsen viser:

Ultralyd og CT var identisk gode til at prædiktere forekomst af nye hjertekarsygdomme efter 3 års opfølgning. Begge skanningsmetoder prædikterede langt bedre sammenlignet med klassiske risikofaktorer for åreforkalkning.
Prevalence, Impact, and Predictive Value of Detecting Subclinical Coronary and Carotid Atherosclerosis in Asymptomatic Adults, The BioImage Study, JACC 2015;65:1065-1074.

Vaskulær ultralydsdiagnostik af åreforkalkning baseret på plaque-dannelse
Prædiktionen af akutte myokardie- eller cerebralt infarkter er svær. Halvdelen af tilfældene er uden forvarsel. Ydermere har de fleste ramte ”normalt” kolesterol og i øvrigt ikke en risikoprofil, der ville foranledige klassifikation som ”høj risiko”.

Hvorfor er de velkendte risikofaktorer ikke nok?
Mennesker kan have helt normale arterier uden tegn på atherosklerose på trods af høje kolesteroltal, mens andre kan have svært angrebne arterier med plaques trods normale blodlipider.Risikofaktorer er altid vigtige og udgør terapeutiske mål, men de er ikke nøjagtige til at forudsige, hvem der udvikler atherosklerose og ultimativt får AMI eller andre iskæmiske hændelser. Store undersøgelser har da også vist, at prædiktion af fremtidig risiko for den enkelte person baseret på risikofaktor-baserede skoringssystemer ikke er særligt nøjagtige, hvorimod metoder, der påviser åreforkalkningen direkte, er langt mere præcise (3, 5, 8, 16). Målinger på halspulsåren regnes i dag som den måske bedste prædiktor for kommende hjertekarsygdomme, når det tages i betragtning, at den kan udføres ikke-invasivt og alene betjener sig af ultralyd.

En skanning af halspulsårerne giver bedre risikostratificeringen
Fem store, nylige videnskabelige undersøgelser omfattende i alt ca. 29.000 mennesker har vist, at ultralydmetoden kan bidrage til signifikant”reklassifikation” af en person, eksempelvis om skanning betyder, at en middel-risiko patient flyttes til høj-risiko, hvis der er påvist plaque (3-5, 13). Så ikke alene viser skanningen, om der er atherosklerose tilstede med ovenfor nævnte betydelige implikationer i forhold til øget risiko; der sker også en meningsfyldt omklassificering, når resultatet tillægges risikofaktorscoringen.

Skanning – også en motivationsfaktor
Visualiseringen af, hvorvidt der kan ses begyndende åreforkalkning, forbedrer ofte kompliance ved at motivere mange patienter til at holde op med at ryge, tage kolesterol- og blodtryksmedicin, motionere og tabe sig.

Lægens fordele
Som læge vil nøjagtig diagnostik af patientens åreforkalkning give bedre mulighed for at tilpasse den enkelte patients behandling til sygdommens sværhedsgrad. I stedet for at skulle basere patientens behandling på risikofaktorer alene, får man med skanningen indtryk af, hvorvidt patienten ”tåler” sine risikofaktorer eller ej. Det betyder i praksis, at lægen kan intensivere behandling hos nogle patienter og ”ekstensivere” eller måske endda seponere medicinsk behandling hos andre. Det skønnes, at op til 80 procent af hjertekarsygdomme kan forebygges (14).

Rapport og anbefaling
Hver patient modtager en beskrivelse af skanningsresultatet samt en anbefaling fra en hjertekar-specialist. Behandlingsanbefalingen er kun en vejledning, som egen læge kan bruge til behandling ud fra det samlede kliniske billede.

Hvor ofte er det rimeligt at gentage skanning af halspulsåren?
Hyppigheden af skanninger er afhængigt af resultatet af den første skanning.

Findes ikke tegn til åreforkalkning, kan man som hovedregel nøjes med en enkelt skanning afhængig af alder. Hvis man er + 65 år, og der findes normale forhold, er der næppe behov for at blive skannet igen. Hvis man derimod er 45 år og er arveligt belastet, kan en skanning hvert 3-5. år anbefales. Andre kan have behov for flere skanninger både af motivationsmæssige årsager og obs. for progression – f.eks. om plaque er vokset på trods af behandling. I så fald kan intensivering af behandlingen overvejes. Som hovedregel bør der gå mindst et år før genskanning, da forandringer i arteriens intima tager tid.

Hjerte-kar sygdomme

Screening for hjerte-kar sygdomme handler om forebyggelse og risikoafdækning. En undersøgelse hos CardioLab er et godt udgangspunkt, hvis du vil holde dig sund i hverdagen. Du får klar besked, når det gælder livsstil og åreforkalkning. Viser det sig, at du har forkalkning eller forstadier til forkalkning, er det et signal om, at du bør ændre din livsstil og gøre en ekstra indsats for at leve sundere. Du kan gøre noget.

Kan det betale sig?

Det er der ingen tvivl om. Åreforkalkning kan bremses, hvis du spiser sund kost og får motion nok. Er det ikke nok, så kan du standse udviklingen med medicin.

Og hvorfor?

– det er den bedste måde at forebygge blodpropper på. 80% af alle blodpropper kan undgås ifølge American Heart Association – hvis man sætter ind med den rigtige forebyggelse i tide. CardioLab er specialiseret i at diagnosticere åreforkalkning. Vi vurderer risikoen for blodpropper som følge af åreforkalkning og giver individuelle anbefalinger om livsstil og medicinering baseret på speciallægens vurdering.

Information til læger / The BioImage Study

The BioImage Study
6.000 raske amerikanere blev skannet for åreforkalkning med såvel ultralyd på halspulsårerne og CT af hjertet. Undersøgelsen viser:

Ultralyd og CT var identisk gode til at prædiktere forekomst af nye hjertekarsygdomme efter 3 års opfølgning. Begge skanningsmetoder prædikterede langt bedre sammenlignet med klassiske risikofaktorer for åreforkalkning.
Prevalence, Impact, and Predictive Value of Detecting Subclinical Coronary and Carotid Atherosclerosis in Asymptomatic Adults, The BioImage Study, JACC 2015;65:1065-1074.

Vaskulær ultralydsdiagnostik af åreforkalkning baseret på plaque-dannelse
Prædiktionen af akutte myokardie- eller cerebralt infarkter er svær. Halvdelen af tilfældene er uden forvarsel. Ydermere har de fleste ramte ”normalt” kolesterol og i øvrigt ikke en risikoprofil, der ville foranledige klassifikation som ”høj risiko”.

Hvorfor er de velkendte risikofaktorer ikke nok?
Mennesker kan have helt normale arterier uden tegn på atherosklerose på trods af høje kolesteroltal, mens andre kan have svært angrebne arterier med plaques trods normale blodlipider.Risikofaktorer er altid vigtige og udgør terapeutiske mål, men de er ikke nøjagtige til at forudsige, hvem der udvikler atherosklerose og ultimativt får AMI eller andre iskæmiske hændelser. Store undersøgelser har da også vist, at prædiktion af fremtidig risiko for den enkelte person baseret på risikofaktor-baserede skoringssystemer ikke er særligt nøjagtige, hvorimod metoder, der påviser åreforkalkningen direkte, er langt mere præcise (3, 5, 8, 16). Målinger på halspulsåren regnes i dag som den måske bedste prædiktor for kommende hjertekarsygdomme, når det tages i betragtning, at den kan udføres ikke-invasivt og alene betjener sig af ultralyd.

En skanning af halspulsårerne giver bedre risikostratificeringen
Fem store, nylige videnskabelige undersøgelser omfattende i alt ca. 29.000 mennesker har vist, at ultralydmetoden kan bidrage til signifikant”reklassifikation” af en person, eksempelvis om skanning betyder, at en middel-risiko patient flyttes til høj-risiko, hvis der er påvist plaque (3-5, 13). Så ikke alene viser skanningen, om der er atherosklerose tilstede med ovenfor nævnte betydelige implikationer i forhold til øget risiko; der sker også en meningsfyldt omklassificering, når resultatet tillægges risikofaktorscoringen.

Skanning – også en motivationsfaktor
Visualiseringen af, hvorvidt der kan ses begyndende åreforkalkning, forbedrer ofte kompliance ved at motivere mange patienter til at holde op med at ryge, tage kolesterol- og blodtryksmedicin, motionere og tabe sig.

Lægens fordele
Som læge vil nøjagtig diagnostik af patientens åreforkalkning give bedre mulighed for at tilpasse den enkelte patients behandling til sygdommens sværhedsgrad. I stedet for at skulle basere patientens behandling på risikofaktorer alene, får man med skanningen indtryk af, hvorvidt patienten ”tåler” sine risikofaktorer eller ej. Det betyder i praksis, at lægen kan intensivere behandling hos nogle patienter og ”ekstensivere” eller måske endda seponere medicinsk behandling hos andre. Det skønnes, at op til 80 procent af hjertekarsygdomme kan forebygges (14).

Rapport og anbefaling
Hver patient modtager en beskrivelse af skanningsresultatet samt en anbefaling fra en hjertekar-specialist. Behandlingsanbefalingen er kun en vejledning, som egen læge kan bruge til behandling ud fra det samlede kliniske billede.

Hvor ofte er det rimeligt at gentage skanning af halspulsåren?
Hyppigheden af skanninger er afhængigt af resultatet af den første skanning.

Findes ikke tegn til åreforkalkning, kan man som hovedregel nøjes med en enkelt skanning afhængig af alder. Hvis man er + 65 år, og der findes normale forhold, er der næppe behov for at blive skannet igen. Hvis man derimod er 45 år og er arveligt belastet, kan en skanning hvert 3-5. år anbefales. Andre kan have behov for flere skanninger både af motivationsmæssige årsager og obs. for progression – f.eks. om plaque er vokset på trods af behandling. I så fald kan intensivering af behandlingen overvejes. Som hovedregel bør der gå mindst et år før genskanning, da forandringer i arteriens intima tager tid.

Er du sund indeni? Ring 53 54 05 52

Gavekort risiko for blodpropper

Gavekort til livet Hvem vil du blive gammel sammen med? Ind i mellem trænger vi alle til et kærligt skub. Særligt, hvis det kan være svært at komme til lægen, eller få taget hul på snakken. Men...

Forebyg blodpropper

Forebyg og lev 80% af hjerte-kar sygdomme kan forebygges. Hvad vælger du?Langt de  fleste blodpropper skyldes åreforkalkning. Derfor er graden af åreforkalkning vigtig at holde øje med. Man mærker...

Udposning aorta legemspulsåre hovedpulsåre

Udposning Det rammer vel ikke migIlt til hele kroppen Aorta, legemspulsåre, hovedpulsåren. Kært barn har mange navne og en vigtig funktion i kroppen. Det er legemspulsåren, som fordeler iltet blod...

Min læge anbefalede scanning

Kend din risiko Min læge anbefalede, at jeg blev tjekketThe BioImage Study 6.000 raske amerikanere blev skannet for åreforkalkning med såvel ultralyd på halspulsårerne og CT af hjertet....

Blodprop ikke mig

Blodprop Det rammer vel ikke migJesper, 42 år Jeg troede aldrig at jeg skulle få en blodprop, siger Jesper, der blev ramt af en blodprop som 35-årlig. Som småbarnsfar til 2 piger og træner i den...

Blodpropper i familien

Blodprop Det er der flere, der har haft i familienØger din risikoko, når nogen i familien får en blodprop? Du vil faktisk, statistisk set, have en øget risisko for selv at få blodpropper, hvis dine...

Motivation til sundhed

Det motiverer Når man ser, hvordan det ser ud indeniVanedyr - eller dyre vaner? Det er svært at bryde vaner. Det kan være   Spisevaner Motionsvaner Rygning Men er der god grund til at gøre det. Og...

Hvad er min risiko?

Kend din risiko Den medfødte risiko for blodpropperKan du arve en blodprop? Selv om du lever sundt, aldrig har røget og motionerer hyppigt, kan du blive ramt af livstruende blodpropper. Ny forskning...