Diabetes og blodpropper

Personer med diabetes har en markant øget risiko for at udvikle blodpropper.

Diabetes kan føre til åreforkalkning, hvor blodkarrene bliver stive og forsnævrede, hvilket øger risikoen for blodpropper i hjertet og andre dele af kroppen.

Faktisk har diabetikere fire gange så høj risiko for blodpropper sammenlignet med personer uden diabetes.

Derfor er det vigtigt for diabetikere at være opmærksomme på deres blodsukkerniveau og følge lægens anbefalinger for at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Der er stadig flere. som udvikler type 2 diabetes. Vær opmærksom på dit langtidsblodsukker, der giver dig en klar indikation på din risiko.

 

80% af blodpropper kan forebygges

Det er helt forskellige, hvordan vi tåler vores egen livsstil. CardioLab bruger ultralyd til at se efter åreforkalkning i halspulsårerne. Åreforkalkning er en sygdom, der udvikler sig langsomt og ikke kan ses uden på kroppen. Det er en af de væsentligste årsager til blodpropper.

Man kan ikke fjerne åreforkalkning, men man kan bremse udviklingen – derfor skal det opdages i tide. 80% af alle blodpropper kan stoppes – Derfor fokuserer vi på kolesteroltal, blodtryk, sukkertal, vægt og livsstil.

Det er ikke for sent at forebygge! Men du kan ikke spole tiden tilbage. Din livsstil kan du ændre. Måske skal der også medicin til, men der er meget, du kan gøre selv. Det starter måske med hundeluftning? Kan din kollega førstehjælp? Det er vigtigt, at din kollega ved, hvad der skal gøres, hvis du bliver syg.

Forebyggelse af åreforkalkning og dermed af en blodprop kræver, at man gør op med sine risikofaktorer. Stop proppen!

Åreforkalkning i halspulsårerne kan løsrive sig og ryge op og lave en blodprop i hjernen. Derfor synes jeg, at ultralydsskanning for åreforkalkning er genialt.

Tommy Kenter, Skuespiller

Ring, hvis du ønsker at høre om dine muligheder

Telefon: 53 54 05 52    |    E-mail: [email protected]

Ultralydsscaningen er en stor fordel ved projektet. Jeg tror, det er stærkt motiverende til at ændre livsstil, hvis man med egne øjne kan se, at der er forkalkninger i ens årer.

Connie Kisselhegn, tillidsrepræsentant

Læs om ultralyd her.

“Det er ikke nødvendigt at gå til lægen”

Sådan sagde Peter Barfod, da Den Mobile Klinik var på arbejdspladsen.

“Det var en stor overraskelse, at mit blodtryk var så højt, for jeg har aldrig haft problemer med helbredet”, fortæller Peter Barfod. “Ulla fra CardioLab har ringet til mig for at få mig til at gå til lægen, ellers var jeg ikke kommet af sted. Synes det var unødvendigt, når jeg løb så meget. Men lægen gav mig nogle piller og jeg har fået lavet et hjertediagram.”

Peter fik lavet et hjertediagram lige før nytår, og det viste heldigvis ikke noget. En anden god nyhed er, at i dag er Peters blodtryk heldigvis på vej ned. 

Godt Peter gik til lægen og kom i behandling i tide. Et højt blodtryk kan give blodprop i hjernen. 

Blodtrykket viser, hvor hårdt hjertet arbejder og skal ikke være over 140/90, helst under 135/85. Nogen kan mærke et forhøjet blodtryk; hovedpine, hjertebanken og svimmelhed. MEN ….. de fleste mærker det slet ikke. Tjek lige dit eget.

Ulla fra CardioLab har ringet til mig for at få mig til at gå til lægen, ellers var jeg ikke kommet af sted. Synes det var unødvendigt, når jeg løb så meget

Peter Barfod

Her er fem råd til at reducere risikoen for at udvikle type 2-diabetes

Hold en sund kost

Spis varieret og vælg fiberrige grøntsager, fuldkorn, magert kød og sunde fedtstoffer. Undgå sukkerholdige drikkevarer og mad med højt indhold af raffinerede kulhydrater.

Bevæg dig regelmæssigt

Fysisk aktivitet, som at gå, cykle eller træne, hjælper kroppen med at regulere blodsukkeret. Prøv at få mindst 30 minutters motion dagligt, fem gange om ugen.

Oprethold en sund vægt

Overvægt, især omkring maven, øger risikoen for diabetes. Ved at holde en sund vægt kan du reducere din risiko markant.

Undgå rygning

Rygning øger risikoen for insulinresistens og hjerte-kar-sygdomme, som begge er forbundet med diabetes. At stoppe med at ryge kan hjælpe med at forbedre både din generelle sundhed og din diabetesrisiko.

Få regelmæssige sundhedstjek

Hvis du har høj risiko for diabetes (f.eks. familiær disposition), kan regelmæssige tjek hos lægen hjælpe dig med at holde øje med blodsukkerniveau og andre risikofaktorer. Tidlig opdagelse og livsstilsændringer kan forsinke eller forhindre udviklingen af diabetes.

Det giver dig gode forudsætninger for at undgå eller udskyde diabetes.

 

Få vores gode råd til et godt og langt liv.
Guide til en sundere hverdag