Forebyg og lev

Langt de  fleste blodpropper skyldes åreforkalkning. Derfor er graden af åreforkalkning vigtig at holde øje med. Man mærker sjældent åreforkalkning – der er dog de såkaldt forbigående lammelser (TCI) som kan være tegn på små blodpropper, der passerer. Men for langt de fleste er åreforkalkning en lumsk tilstand. I de første mange år kan man typisk ikke mærke noget anderledes, derfor kommer langt de fleste blodpropper som en overraskelse for den ramte – og dennes læge.

Blodkarrene er livsnerven i det system, der sørger for at blodet flyder som det skal i kroppen – ikke mindst i hjertet. Men åreforkalkningen starter allerede i slutningen af teenageårene, og tempoet følger ikke alderen automatisk – det styres af den måde, vi lever vores liv på, samt af vores gener.

Karvæggen bliver tykkere med tiden. Det betyder, at blodet får sværere ved at komme rundt i kroppen, og der kan dannes plak på indersiden af blodkarret. Når det river sig løs, føres det med rundt i kroppen, og hvis det pludselig sætter sig fast og blokerer for blodet, har vi en blodprop.

Ved at undersøge hvordan blodkarrene ser ud indvendigt, kan man se, om der er øget risiko for en blodprop. Ved ultralydsskanningen måler vi, om forkalkningen svarer til din alder, eller om dine blodkar er mere forkalkede end normalt for alderen.