Blodprop
Det rammer vel ikke mig
Jesper, 42 år
Jeg troede aldrig at jeg skulle få en blodprop, siger Jesper, der blev ramt af en blodprop som 35-årlig. Som småbarnsfar til 2 piger og træner i den lokale idræftsforening tænkte Jesper slet ikke tanken, at han kunne rammes af en blodprop.
Det bliver en dejlig dag – tænkte Jesper
”Det bliver en dejlig dag”, tænker Jesper Mortensen, da han går ned til sin bil klokken 7 om morgen. Solen skinner fra en skyfri himmel. En maleropgave i Glostrup venter forude. Jesper er selvstændig og hans lille håndværksvirksomhed havde travlt. På vej over for at hente sin kollega, kan Jesper mærke nogle voldsomme smerter i brystmusklerne, som fortsætter ud i armene. Det føles som om, musklerne er revet i stykker.
Det gør ondt
”Jeg kan ikke forstå, hvorfor det gjorde så ondt. Men vi kører videre ud til kunden. Jeg får sagt til min kollega om han henter kaffen, for jeg må gå ud på toilettet og sunde mig lidt, for jeg får det dårligere og dårligere. Mit kæbeparti spænder vildt og det føles som om, at toppen af hovedet er ved at lette. Kigger på toiletdøren og tænker, at den kan de ikke sparke op og tænker, at jeg skal ud. Tager fat i min kollega og siger han skal køre mig.”
Kør
10 minutter efter er Jesper på vej til Hvidovre Hospitals akutmodtagelse.
”Jeg går stille og roligt ind, stiller mig i køen og scanner mit sygesikringskort fem gange, fordi det driller. Pludselig kollapser jeg og falder sammen. Læger og sygeplejersker kommer løbende. Jeg får noget medicin, som gør at smerterne i brystet og mine biceps aftager. Jeg kommer op på hjerteafdelingen og bliver hjertescannet. Lægen kommer ind og fortæller mig, at jeg har haft en blodprop i hjertet. Scanningen viste, at en blodprop havde passeret på ydersiden af hjertet.”
Jesper var ung, 35 år, da han fik sin blodprop og derfor foreslog lægerne, at han kom med i et forsøg, hvor han blev opereret med det samme. Han blev kørt direkte på Rigshospitalet og fik en ballonudvidelse.
At leve livet bagefter
Selvom det er syv år siden, at Jesper fik sin blodprop, er han stadig meget berørt af hele oplevelsen og bliver så rørt af at fortælle om den, at han flere gange må synke en ekstra gang.
”Det kommer lidt bag på mig selv, at jeg bliver så rørt over at fortælle det, når det er så mange år siden. Men det var en voldsom oplevelse. Jeg var ufattelig træt og kunne højst arbejde to-tre timer om dagen, i lang tid efter min blodprop. Jeg fik også en nedtur, men ville ikke rigtig vise det.”
Hvad tror du årsagen var til din blodprop?
”Lægerne siger, at det var et sort uheld. Jeg har en blodåre, der er i en mikroskopisk størrelse og den er jeg født med. Der kom en prop, som satte sig i et par timer og gled videre.
Stress
Her syv år efter tænker jeg, at det også kan have været stressrelateret. Jeg har altid knoklet og gør det stadig. Af natur er jeg en person, der skal være i gang. Min familie og mine venner siger, at jeg stressede meget og var for hård ved mig selv.”
Men noget har Jesper lært af sin blodprop og sit arbejdstempo.
Lytter til mig selv
”Jeg lytter meget mere nu til min krop og stopper mere op. Det kan godt være, at jeg har travlt, men jeg tillader mig at tage en dag hjemme i ny og næ. Det gjorde jeg aldrig før. Når jeg ser tilbage, kan jeg godt se at jeg stressede for meget. Samtidigt har jeg forhøjet blodtryk, fordi jeg har cyster på nyrerne, som gør at de hele tiden er på overarbejde og det øger blodtrykket.
Derfor lytter jeg meget til min krop i dag. Jeg træner og løber. Har altid holdt mig i god form. Nu er jeg i gang med at ændre mine kostvaner og motionsvaner, så jeg på længere sigt kan slippe hjertemedicinen, for jeg kan ikke lide bivirkningerne.”