PORTFOLIO
SEARCH
SHOP
  • Your Cart Is Empty!
Your address will show here +12 34 56 78

For læger

Vaskulær ultralydsdiagnostik af åreforkalkning baseret på plaque-dannelse

Prædiktionen af akutte myokardie- eller cerebralt infarkter er svær. Halvdelen af tilfældene er uden forvarsel. Ydermere har de fleste ramte ”normalt” kolesterol og i øvrigt ikke en risikoprofil, der ville foranledige klassifikation som ”høj risiko”.

  • Text Hover
The BioImage Study

6.000 raske amerikanere blev skannet for åreforkalkning med såvel ultralyd på halspulsårerne og CT af hjertet. Undersøgelsen viser: 

Ultralyd og CT var identisk gode til at prædiktere forekomst af nye hjertekarsygdomme efter 3 års opfølgning.

Begge skanningsmetoder prædikterede langt bedre sammenlignet med klassiske risikofaktorer for åreforkalkning.

Prevalence, Impact, and Predictive Value of Detecting Subclinical Coronary and Carotid Atherosclerosis in Asymptomatic Adults, The BioImage Study, JACC 2015;65:1065-1074

  • Text Hover
Hvorfor er de velkendte risikofaktorer ikke nok?

Mennesker kan have helt normale arterier uden tegn på atherosklerose på trods af høje kolesteroltal, mens andre kan have svært angrebne arterier med plaques trods normale blodlipider.Risikofaktorer er altid vigtige og udgør terapeutiske mål, men de er ikke nøjagtige til at forudsige, hvem der udvikler atherosklerose og ultimativt får AMI eller andre iskæmiske hændelser. 


Store undersøgelser har da også vist, at prædiktion af fremtidig risiko for den enkelte person baseret på risikofaktor-baserede skoringssystemer ikke er særligt nøjagtige, hvorimod metoder, der påviser åreforkalkningen direkte, er langt mere præcise (3, 5, 8, 16). Målinger på halspulsåren regnes i dag som den måske bedste prædiktor for kommende hjertekarsygdomme, når det tages i betragtning, at den kan udføres ikke-invasivt og alene betjener sig af ultralyd.


En skanning af halspulsårerne giver bedre risikostratificeringen

Fem store, nylige videnskabelige undersøgelser omfattende i alt ca. 29.000 mennesker har vist, at ultralydmetoden kan bidrage til signifikant”reklassifikation” af en person, eksempelvis om skanning betyder, at en middel-risiko patient flyttes til høj-risiko, hvis der er påvist plaque (3-5, 13). Så ikke alene viser skanningen, om der er atherosklerose tilstede med ovenfor nævnte betydelige implikationer i forhold til øget risiko; der sker også en meningsfyldt omklassificering, når resultatet tillægges risikofaktorscoringen.

Skanning – også en motivationsfaktor

Visualiseringen af, hvorvidt der kan ses begyndende åreforkalkning, forbedrer ofte kompliance ved at motivere mange patienter til at holde op med at ryge, tage kolesterol- og blodtryksmedicin, motionere og tabe sig.

Lægens fordele

Som læge vil nøjagtig diagnostik af patientens åreforkalkning give bedre mulighed for at tilpasse den enkelte patients behandling til sygdommens sværhedsgrad. I stedet for at skulle basere patientens behandling på risikofaktorer alene, får man med skanningen indtryk af, hvorvidt patienten ”tåler” sine risikofaktorer eller ej. Det betyder i praksis, at lægen kan intensivere behandling hos nogle patienter og ”ekstensivere” eller måske endda seponere medicinsk behandling hos andre. Det skønnes, at op til 80 procent af hjertekarsygdomme kan forebygges (14).

Rapport og anbefaling

Hver patient modtager en beskrivelse af skanningsresultatet samt en anbefaling fra en hjertekar-specialist. Behandlingsanbefalingen er kun en vejledning, som egen læge kan bruge til behandling ud fra det samlede kliniske billede.

Hvor ofte er det rimeligt at gentage skanning af halspulsåren?

Hyppigheden af skanninger er afhængigt af resultatet af den første skanning.

Findes ikke tegn til åreforkalkning, kan man som hovedregel nøjes med en enkelt skanning afhængig af alder.   Hvis man er + 65 år, og der findes normale forhold, er der næppe behov for at blive skannet igen.  Hvis man derimod skannes som 45 årig og er arveligt belastet, kan en skanning hvert 3-5. år anbefales.  Andre kan have behov for flere skanninger både af motivationsmæssige årsager og obs for progression – f.eks. om et plaque er vokset på trods af behandling. I så fald kan intensivering af behandlingen overvejes. Som hovedregel bør der gå mindst et år før genskanning, da forandringer i arteriens intima tager tid.



Du er velkommen til at kontakte os på 53 54 05 52.