Vi deler gerne vores
Resultater
Der er udfordringer på vejen mod en en vellykket indsats for og fastholdelse af sundhed. Derfor er det vigtigt at arbejde strategisk for at en sundhedsindsats skaber forandring.
Baseret på vores erfaringer, har vi samlet en række konkrete råd:
Råd nr. 1
Lav konkrete målsætninger og arbejd bevidst med sammenhæng mellem overordnede mål og enkeltaktiviteter.
Råd nr. 2
Hvordan passer de konkrete indsatser en del af en overordnet plan? Beskriv den konkrete sammenhæng mellem sundhedstiltagene og fastholdelse.
Råd nr. 3
Tænk tiltag ind i en sammenhæng med arbejdspladsens kerneydelse. Det er meget forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads. Det er fantasien der sætter grænser, men det er vigtigt, at medarbejderne oplever det som meningsfuldt i arbejdssituationen. Det kan derfor kræve noget udviklingsarbejde. Naturlige områder kan være:
- arbejdsmiljø (både fysisk, psykisk og socialt),
- fokus på medarbejdernes evner til at varetage serviceopgaver (personlige kompetencer, som er relevante såvel professionelt som privat) og
- trivselspolitik.
Råd nr. 4
Det kræver opbakning fra ledelsen både i form af accept af at tænke anderledes, bevilling af økonomi, planlægning af aktiviteter m.m.
Råd nr. 5
Man skal fokusere på arbejdspladsen, som en ramme. Hvordan påvirker medarbejderens hverdag og sundhed af arbejdspladsen? Det handler altså ikke alene om, at lave indsatser som målrettes den enkelte medarbejders vaner og livsstil. Man opnår størst forandring ved at ændre på arbejdspladsen som struktur, dvs. både det fysiske miljø og arbejdspladsens kultur med dens rutiner og værdier. Aktiviteter skal skabe synlighed og opbakning til projektet. Ambitionen er at de strukturelle indsatser og enkeltindsatser skaber en synergi, som styrker den langsigtede sundhedsindsats.
Råd nr. 6
Kompetenceudvikling er ofte en central del af en forandringsstrategi, da det er en grundlæggende udfordring, at man ikke kan støtte og arbejde med ting man ikke forstår.
Sundhed ind i
hverdagens gøremål
Det er altså ikke en lille opgave at lave en sundhedsindsats, som kan skabe fastholdelse. Et rygestopkursus eller en alkoholpolitik kan ikke stå alene. Til gengæld kan de bruges som afsæt til at snakke om trivsel, sætte sundhed på dagsordenen og arbejde med forandring. Det er derfor ikke noget man gør med et lille 3-årigt projekt. Derimod er det en langvarig proces, hvor man tænker arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og hverdagsliv på en ny måde.
Det kræver et syn på arbejdspladsen som andet og mere end en banegård, som medarbejderne blot passerer igennem for at nå næste destination. Hvis ikke arbejdspladsen betragtes som et væsentligt del af hverdagen er forandring ligegyldig. Derfor må ledelsen være visionær og ambitiøs.
En sundhedsindsats kan betragtes som pædagogisk oprustning, og der ligger derfor et stort potentiale i efteruddannelse og kompetenceudvikling. Den udfordring som en helhedsorienteret og langsigtet sundhedsindsats er, kan og bør derfor ikke ses som en isoleret ting ved siden af arbejdspladsens hverdagspraksis, men derimod som en mulighed for at opruste pædagogiske kompetencer og adressere sammenhængende problemer, for at arbejde samlet med udvikling af virksomheden. På den måde er det et led i at skabe et miljø, som giver mulighed for både at mindske fraværsprocenten, øge fastholdelsen af medarbejdere og skabe en grobund for en dynamisk og fleksibel virksomhed.
Der er god grund til at investere i sundhed.
Det betyder meget for mig, at mine medarbejdere har det godt.
Desuden har buschaufføren ansvar for at passagererne kommer sikkert frem. Så helbredet skal være i orden.
– John Vestergaard, Direktør Lokalbus