Fakta

Om hjerte-kar sygdomme

80% af blodpropper kan forebygges

De fleste blodpropper kan undgås – 80 procent ifølge American Heart Association – hvis man sætter ind med den rigtige forebyggelse i tide.

Blodpropper rammer også tilsyneladende sunde mennesker

Mange mennesker, der får en akut blodprop i hjertet, lever et tilsyneladende sundt liv og har både normalt blodtryk og kolesteroltal. Langt de fleste af dem ville endog have kunnet passere et lægetjek uden anmærkninger umiddelbart inden, de blev ramt.

Ingen ved, om de er disponeret for åreforkalkning

Godt nok er alder, rygning, manglende motion, fedme, blodtryk, kolesterol og sukkersyge alle såkaldte risikofaktorer, men nogle personer ”tåler” dem, andre gør ikke. Sagt med andre ord, er nogle mennesker genetisk beskyttet mod de skadelige effekter af disse risikofaktorer, andre er ikke. Risikofaktorerne er farlige for dem, der er disponerede for at danne åreforkalkning, som er det, der i sidste ende forårsager akutte blodpropper. Der findes desværre ingen blodprøver eller andre test, som entydigt viser om man er disponeret for åreforkalkning. Man kan se åreforkalkning, når den er under udvikling.

Andre årsager til blodpropper

Selvom åreforkalkning er langt den vigtigste årsag til hjertekarsygdomme, findes der andre årsager til blodpropper som f.eks:
Den type af uregelmæssig hjerterytme, der kaldes atrieflimren.
Blodpropper i venerne, der fører blodet tilbage til hjertet.

Åreforkalkning forekommer kun i pulsårerne, der fører blodet fra hjertet.
En skanning er derfor ingen absolut garanti for at undgå en blodprop, men en metode til at se om der er åreforkalkning, som er den vigtigste årsag til hjertekarsygdomme.

Fedt i blodet – kolesterol og triglycerider?

Når man taler om åreforkalkning og kolesterol, taler man først og fremmest om fedt i blodet. Fedtstoffer i blodet inddeles i to hovedgrupper:

  • Kolesterol, der igen inddeles i to hovedgrupper, HDL-kolesterol og LDL-kolesterol
  • Triglycerider.

Du kan læse mere om kolesterol og triglycerider og om hvordan du selv kan påvirke fedtet i blodet. Læs mere…

Man taler om “det gode kolesterol” (HDL), “det onde kolesterol” (LDL) og “det grusomme” (Triglycerid). Man taler også om det totale kolesterol, men vi arbejder med differentierede målinger, da HDL gerne må være højt, LDL skal være lavt og triglyceriderne, de svinger meget.

Både kolesterol og triglycerider er nødvendige for kroppens celler. Kolesterol er en vigtig del af cellernes vægge og er byggestenen i specielle signalstoffer i blodet (steroidhormoner). Triglycerider er vigtige som energikilde. Der skal bare ikke være så meget, at det sætter sig fast i karvæggen som åreforkalkning.

Hvad er kolesterol og triglycerider?

Kolesterol findes både i mad og i vores egen krop. Kroppen kan selv producere kolesterol og får kun lidt kolesterol tilført via kosten.

Kroppen bruger kolesterol til at danne galdesyrer, hormoner og cellemembraner. Så det er helt naturligt at have kolesterol i blodet, men det kan blive for meget. Et højt niveau af kolesterol i blodet kan øge din risiko for udvikling af åreforkalkning.

Omkring halvdelen af det kolesterol, vi spiser, optager vi. Kroppen produceres også selvkolesterol. Kolesterol fra kosten, kommer fra kød (både fisk, hvidt og rødt kød), indmad, æg og mejeriprodukter.

Triglycerider er vigtige som energikilde og tjener som opmagasinering af energi. Desuden fungerer triglycerider som en slags isolering af kroppen udadtil. Fedt på kroppen består således af triglycerider. 

Udposning på hovedpulsåren (aorta)?

Hovedpulsåren fordeler iltet blod fra hjertet til hele kroppen. Store udposninger på hovedpulsåren er farlige, da de kan briste og man kan dø af det. Jo ældre vi bliver, des mindre elastiske bliver vores blodårer. Hos nogle sker det i en sådan grad, at der dannes en udposning, som i værste fald kan sprænge. Ved at blive undersøgt i tide kan afdækkes om du har gavn af forebyggende behandling eller evt. en forebyggende operation.

Hvordan mærker man en øget risiko for blodprop?

Det gør man desværre kun sjældent – der er dog de såkaldt forbigående lammelser (TCI) som kan være tegn på små blodpropper, der passerer. Men for langt de fleste er åreforkalkning en lumsk tilstand. I de første mange år kan man typisk ikke mærke noget anderledes, derfor kommer langt de fleste blodpropper som en overraskelse for den ramte – og dennes læge.

Hvem rammes af blodpropper?

Alle kan få en blodprop. Også slanke ikke-rygere rammes. Årsagerne til åreforkalkning findes dels i vores gener og dels i vores livsstil. Vi kan ikke ændre på vores genetik, men vi kan ændre på livsstilen. Frem til ca. 40 årsalderen tåler vi oftest vores livsstil. Derefter vil livsstilen påvirker alt mere.

Det er meget forskelligt hvordan vores kroppe reagerer på vores livsstil. Nogle kan tåle en usundere livsstil uden at udvikle åreforkalkning. Andre vil meget tidligt se tegn på åreforkalkning trods en sund livsstil.

Det er selvfølgelig altid en fordel at undgå risikofaktorerne – rygning, overvægt, manglende fysik aktivitet, højt blodtryk og højt kolesterol.

Ender åreforkalkning altid med en blodprop?

Nej, åreforkalkning kan også bare langsomt stoppe blodårerne til, således at det område, der forsynes med ilt via blodet, får problemer ved belastning. Sene symptomer på svær åreforkalkning er bl. a. kolde tæer, rejsningsproblemer, ondt i brystet ved anstrengelse, eller smerter i lægge eller lår ved gang.

Er det ikke nok at få tjekket blodtryk og kolesterol?

Normalt bliver folk med hjertekarsygdomme behandlet i henhold til deres kolesterolniveau. Jo højere kolesterol (LDL, triglycerider), jo mere kolesterolsænkende medicin får man. Men, pulsårerne kan være alvorligt forkalkede, selv med lavt kolesterol samt daglig motion, sund mad, og ikke-rygning. Det modsatte kan også være tilfældet, altså at du trods fx højt kolesterol og overvægt ikke har mere åreforkalkning end normalt i forhold til din alder.

Blodprøver for kolesterol give os mange nyttige oplysninger om vores krop – men vi får ikke at vide, hvordan vores blodkar egentlig ser ud indvendig. Det ser man først ved en ultralydsskanning.

Årsagen ligger dels i de gener, der styrer produktionen af kolesterol, og dels dem der beskytter mod åreforkalkning. Nogle mennesker producerer af ukendte årsager for meget skadeligt kolesterol. Statistikkerne viser, at rigtig mange mennersker har begyndende eller betydende åreforkalkning: 25% ved 40 år stigende til ca. 70-80% ved 70 års alderen.

Hvorfor bør jeg få skannet mine blodkar – er det ikke bare at gøre mig bange?

Nej, tværtimod. Husk at åreforkalkning kan bremses. Viden om blodårernes tilstand giver mulighed for at gøre en indsats mod åreforkalkning. Over halvdelen af de danskere, der falder om med en blodprop i hjertet eller hjernen, aner ikke at de fejler noget som helst – og er ikke blevet fanget ved det almindelige helbredstjek hos egen læge.

Blodpropper kan undgås, hvis åreforkalkning opdages i tide. Ved en ufarlig ultralydsundersøgelse af blodkarrene får du med det samme at vide, om du har åreforkalkning eller om alt er i orden. Har du mere åreforkalkning end godt er, vurderer vi om der skal sættes ind med medicin, kostomlægning, fysisk træning eller en kombination af det hele. Vores læger eller din egen læge kan derpå behandle efter vore anbefalinger.

Hvordan foregår en skanning? Gør det ondt?

Nej, skanningen foregår uden på huden ved hjælp af et lille instrument, der føres hen over huden. Det er ikke ubehageligt. Undersøgelsen blever udført af en sonograf og tager ca. 30 min. Efterfølgende vil speciallægen udarbejde en rapport, som du får tilsendt.

Hvem bør skannes?

Alle over 40 år har fordel ved at blive skannet. Har man svær risiko i familien for blodpropper bør man skannes tidligere fx fra 30 – 35 år. De eneste tilfælde hvor skanning ikke er nødvendig, er hos de der for nylig har haft en blodprop i hjertet eller hjernen og er blevet undersøgt og behandlet på hospital. Behandlingen her bør jo være maksimal, da kroppen har vist at den behøver hjælp. Men har man for år tilbage haft en blodprop, kan man med fordel få undersøgt, om tilstanden ser mere betryggende ud, eller om indsatsen bør være mere effektiv, så fremtidige blodpropper undgås.

Hvorfor er det vigtigt at undersøge mine blodkar?

Blodkarrene er livsnerven i det system, der sørger for at blodet flyder som det skal i kroppen – ikke mindst i hjertet. Men åreforkalkningen starter allerede i slutningen af teenageårene, og tempoet følger ikke alderen automatisk – det styres af den måde, vi lever vores liv på, samt af vores gener.

Karvæggen bliver tykkere med tiden. Det betyder, at blodet får sværere ved at komme rundt i kroppen, og der kan dannes plak på indersiden af blodkarret. Når det river sig løs, føres det med rundt i kroppen, og hvis det pludselig sætter sig fast og blokerer for blodet, har vi en blodprop.

Ved at undersøge hvordan blodkarrene ser ud indvendigt, kan man se, om der er øget risiko for en blodprop. Ved ultralydsskanningen måler vi, om forkalkningen svarer til din alder, eller om dine blodkar er mere forkalkede end normalt for alderen.

Statistik

Mere end hver anden rammes af en hjerte-kar sygdom, når de er over 55 år.

Hjerte-kar sygdomme er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark. Åreforkalkning i hjertet er den enkeltsygdom, som flest danskere dør af.

Knap 500.000 mio. lever nu med en hjerte-kar sygdom og hvert år rammes ca. 64.400 af en hjerte-kar sygdom.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, 2020.

Hvordan kan du

mindske din risiko

for blodpropper

Læs mere…

Bliv klogere

på de forskellige

undersøgelser

Læs mere…

Bestil tid

Er du sund indeni? Ring 53 54 05 52

Få vores gode råd til et godt og langt liv.
Guide til en sundere hverdag